Mogens-Vyberg

Mogens Vybjerg // NordicQC 2015

Photo: VisitAalborg

Nordic Immunohistochemical Quality Control (NordiQC) holdt sin anden internationale konference om anvendt immunhistokemi d. 9.-12. juni 2015 i Aalborg Kongres & Kultur Center med ca. 300 deltagere fra ca. 40 lande.

VisitAalborg Convention blev kontaktet, da beslutningen om at afholde konferencen var truffet, og var fra start til slut en uundværlig samarbejdspartner. Gennem mange måneder var vi i næsten daglig kontakt med VisitAalborgs venlige og kompetente medarbejdere. Kongresafdelingens store erfaring på området sikrede, at alt kom til at fungere, såvel i forberedelsesfasen som under selve konferencen. VisitAalborg udarbejdede budgetforslag, reserverede hotelværelser, sørgede for alt omkring deltagernes tilmelding, betaling og registrering, og formidlede trykning af program, fremstilling af konferencetasker og oprettelse af hjemmeside.

Europahallen i Aalborg Kongres & Kultur Center dannede en perfekt ramme om selve konferencen, og udstillerne havde fine forhold i arealet omkring hallen.
En stor fordel ved Aalborg som konferenceby er nærheden til hoteller, shopping og seværdigheder. De gode flyforbindelser fra bl.a. København, Amsterdam og Frankfurt, og den korte afstand fra Aalborg Lufthavn til byen centrum er ligeledes et plus.

Vi kan varmt anbefale VisitAalborg Convention, når der skal afholdes konferencer og lignende i Aalborg.

Mogens Vyberg
Professor, overlæge
Direktør for NordiQC